Hvad er et insekthotel?

Et insekthotel er en menneskeskabt "bolig" af naturlige materialer, der efterligner de skjul og redepladser, insekter normalt finder i dødt ved, gamle mure, hule stængler og langt græs. Her får du den fulde forklaring på, hvordan de virker, og hvem der flytter ind.

Definitionen kort fortalt

Helt grundlæggende er et insekthotel en ramme – ofte af træ – der er inddelt i rum og fyldt med forskellige naturmaterialer: hule bambusrør, drillede træklodser, kogler, mos, bark, tegl med huller og bundter af tagrør eller siv. Hvert materiale og hver hulstørrelse tiltrækker forskellige insekter, fordi de har vidt forskellige krav til, hvor de lægger æg, overvintrer eller gemmer sig for rovdyr og dårligt vejr.

Insekthoteller kaldes nogle gange også "bihoteller" eller "insekthuse", men princippet er det samme: at stille et sikkert, tørt og forudsigeligt levested til rådighed, dér hvor naturlige alternativer som dødt ved, jordvolde eller stengærder er blevet sjældnere i moderne haver og byer.

Hvordan fungerer det i praksis?

De fleste insekthoteller er bygget op i adskilte "rum", så forskellige materialer og insekter ikke blander sig:

Hule rør (bambus, tagrør, siv): Bruges primært af solitære bier, som lægger et æg ad gangen inderst i røret sammen med et depot af pollen, og derefter forsegler det med mudder eller planteflex, før de går videre til næste rør.
Drillet træ (løvtræ uden bark, huller på 2-10 mm): Fungerer på samme måde som rørene, men holder bedre i mange år og er sværere for rovinsekter at bryde op.
Kogler, bark og strå: Skaber masser af smådæmpede hulrum, som tiltrækker ørentviste, biller og andre "krible-krable"-dyr, der gemmer sig om dagen og jager om natten.
Mos, blade og jordfyld nederst: Efterligner skovbunden og er attraktivt for bænkebidere, edderkopper og løbebiller.
Murstensrum med huller: Et solidt, langtidsholdbart alternativ til rør, som ofte bruges i købte insekthoteller.

Hvilke insekter bosætter sig i et insekthotel?

Insekt	Foretrukket materiale	Hulstørrelse
Murbier og tapetserbier (vilde bier)	Bambus, drillet træ, tagrør	2-10 mm
Snyltehvepse	Mindre huller i træ og rør	2-4 mm
Mariehøns	Bark, strå, kogler	Åbne hulrum
Ørentviste	Halm, spåner, sammenrullet bølgepap	Åbne hulrum
Edderkopper og bænkebidere	Mos, bark, blade ved jorden	Åbne hulrum
Sommerfugle (overvintring)	Smalle, lodrette spalter	Smal spalte

Tallene er vejledende gennemsnit baseret på danske havevejledninger og kan variere efter art og region.

Insekthotel, bihotel eller sommerfuglehus – hvad er forskellen?

I daglig tale bruges ordene tit i flæng, men der er en pointe i at kende forskellen:

Insekthotel er paraplybetegnelsen for en konstruktion, der huser flere typer insekter i forskellige rum.
Bihotel er specifikt indrettet til vilde, solitære bier med borede huller eller rør i den rigtige diameter og dybde.
Sommerfuglehus er en smal kasse med lodrette spalter, hvor sommerfugle kan overvintre eller søge læ – det tiltrækker sjældent bier.

Godt at vide

Et insekthotel er ikke en bikube. Vilde bier, som insekthoteller er lavet til, er som regel solitære og ikke aggressive – de lever ikke i sværme og har ingen dronning eller "bo" at forsvare. Risikoen for stik er derfor meget lille.

Almindelige myter om insekthoteller

Myte: Alle insekthoteller virker, uanset hvordan de er lavet

Realiteten er, at mange dekorative insekthoteller i havecentre har for løst fyld, forkerte hulstørrelser eller åbne bagsider, som gør dem ubrugelige som redeplads. Skal det virke, skal hullerne være rene, glatte og lukkede i den ene ende.

Myte: Insekthoteller tiltrækker hvepse og skadedyr

De fleste beboere er harmløse eller decideret nyttige – vilde bier, snyltehvepse og rovbiller. Almindelige gedehamse (bandehvepse) foretrækker sjældent insekthoteller som redeplads.

Myte: Jo større, jo bedre

Et lille, velbygget insekthotel med de rigtige materialer gør mere gavn end et stort med tomrum og forkerte huller. Kvalitet slår kvantitet.

Læs hvorfor insekthoteller er vigtige Se hvordan du bygger dit eget